Festival om natur & videnskab
26.—28. maj i Søndermarken

BLOOM 2023

Ven

Simon Hjermind Jensen

Syet arkitektur, der udspringer af naturens former. En velkendt skikkelse dukker op til Bloom, når arkitekt Simon Hjermind Jensen flytter sin 6 meter høje installation ‘Ven’ ind i Søndermarken.

Installation

Kunst & arkitektur

Fredag 26.05, 16.30-23.30

Fra natur til ler til luftig skulptur. I skabelsen af den arkitektoniske figur ‘Ven’ har Simon Hjermind Jensen hentet inspiration fra træerne i Søndermarken, som han har skitseret i keramiske modeller og senere formgivet i presenning. Den hvide figur placerer sig iblandt træerne som en indbydende mellemting mellem et stykke arkitektur, en kunstinstallation og en sammensyet skulptur, og når den fyldes med luft står dens store, asymmetriske form oprejst som en sympativækkende skikkelse i landskabet.

Figuren ‘Ven’ er lavet særligt til Bloom og vender tilbage til årets arrangementer som et fast vartegn.

Simon Hjermind Jensen er en dansk arkitekt, der skaber installationer, rumlige skulpturer og arkitektoniske værker – alt sammen med udgangspunkt i naturlige og organiske former og med mønsteret som konstruktivt princip.

Du kan opleve 'Ven' under hele festivalen.