Festival om natur & videnskab
15. juli i Geopark Odsherred

Bloom anbefaler: Vores favoritudgivelser fra Bloom Explore

27.12.2020

2020 blev ganske anderledes, end vi havde forestillet os. Vi begyndte året med skitserne til en 8 scener stor festival for mere end 10.000 gæster og med talere fra hele verden. Nu hvor året næsten er forbi, kan vi i stedet se tilbage på en række minifestivaler, pop-up arrangementer og et nyt digitalt univers, Bloom Explore.

Coronapandemien har kun gjort det tydeligere, hvor vigtigt det er, at vi forstår, hvordan verden hænger sammen. Så mens landet endnu engang lukker ned, kan vi anbefale at dykke ned i videoer, podcasts og essays på Bloom Explore.

Vi har samlet en række af vores personlige favoritter her – og lover, de er fulde af nye perspektiver, opdagelser og inspirerende forskere.

1. Hvordan er det at være en plante?

Festivalleder Svante Lindeburg anbefaler: Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har set den her video. Over ti. Måske mere. For fire år siden, da de første grundsten til Bloom blev lagt, var min drøm at få filosoffen Thomas Nagel til Søndermarken.

I 90’erne studerede jeg Philosophy of Mind i London og havde fornøjelsen af at møde Nagel og få hans hovedværk signeret. Indrømmet. Jeg er en fan. I hans mest kendte essay ’What is it like to be a bat?’ spørger Nagel, om vi overhovedet kan begribe, hvordan det er at være et dyr med et andet sanseapparat.

Plantefysiolog Michael Broberg Palmgren bygger i videoen oven på Nagels præmis og spørger: ”Hvordan er det at være en plante?” Ikke en flagermus, men en plante! Og så går han skridtet videre og beskriver, hvad der ville ske, hvis vi mennesker skulle leve som planter og begyndte at omsætte energi ved hjælp af fotosyntese. Det er absurd, genialt og stærkt underholdende.

Se videon her.

Jacob Kirkegaard spiller cello

2. Spyfluens lyd

Projektleder Julie Thaning Mikines anbefaler: Lydkunstner Jacob Kirkegaard sammenligner sit kunstneriske arbejde med en forskers. For ligesom videnskaben begynder han ved det ubegribelige. Med hypersensitive mikrofoner indfanger han lyde at det skjulte, det oversete og det fortrængte.

Videoen giver et indblik i kunsten, der er anskuelig og konkret – når Kirkegaard fanger spyfluer i haven og optager lyden af deres baskende vinger. Samtidig er det vidunderligt abstrakt, når vi til sidst får lov til at lytte til værket og hører det omsat til cello. Lyden overtager videoen fuldstændigt, og det genskaber ret præcist den særlige følelse, man får, når man sidder omgivet af de otte højtalere i Kirkegaards studie.

Slægtsskabet mellem kunst og forskning er tydeligt, og det er let at se, at de to områder har meget at give til hinanden. Det er helt i Blooms ånd.

Se videoen her.

3. Hjernen på svampe

Programlægger Steffen Krejberg Knudsen anbefaler: Man kan ikke beskylde laboratorievidenskaben for at være kedelig. På Rigshospitalet eksperimenterer de med psilocybin – det aktive stof i magiske svampe.

Neurolog Gitte Moos Knudsen er leder af forsøgene og en af landets absolut førende hjerneforskere. Da vi interviewede hende tidligere i år, stod det klart, at det ikke kun er på grund af de psykedeliske stoffer, som forsøgspersoner var villige til at lægge hjerne til, at hendes forskning fascinerer. Forskningen stiller både filosofiske spørgsmål om, hvad bevidsthed er, og om depression snarere er et symptom end en sygdom. Og ikke mindst om, hvor foranderlig hjernen er, når selv en lille dosis psilocybin kan få den til at ændre spor.

Om så du identificerer dig med dine frontallapper, synapser og hjernebølger eller ej, er det værd at se med, når Moos Knudsen fortæller. Det er en bevidshedsudvidende erstatningsdosis til alle os, der ikke helt tør spise de psykedeliske svampe.

Se videoen her.

4. Havbundens hemmeligheder

Digital redaktør Esther Elmholt anbefaler: Denne video viser forskningen fra sin mest eventyrlige side! Som alle eventyr starter den med, at der bliver skabt disharmoni – vi mennesker påvirker klimaet og vores fremtid på Jorden. Udfordringen for forskere verden over, er derfor at forstå præcis hvordan og hvor meget.

En af de forskere er Sofia Ribeiro. Hun forsker i palæoklima undersøger sedimentkerner fra havets bund, og læser dem, som var de “mudderdagbøger” over fortidens klima. Udover at bidrage til at skabe mere præcise modeller over klimaet (det som skal hjælpe med at genskabe harmonien), gjorde hun en ret fantastisk opdagelse.

I sedimenterne lå nogle små fossiler. I stedet for at undersøge dem som fossiler – og det vil sige med en stærk syre – valgte Ribeiro, der er uddannet biolog, at behandle dem, som var de levende. Pludselig en dag vågnede de mere end hundrede år gamle alger til live. Den evolutionære forklaring får du i videoen – det må have været en magisk oplevelse.

Se videoen her.

5. Under huden

Kommunikationsansvarlig Eva Laksø anbefaler: Skelettet af en T-Rex og en eksplosiv, halvrådden hval. Konservator på Statens Naturhistoriske Museum, Abdi Hedayat, har en arbejdsdag ulig de flestes.

I videoen 'Under Huden' tager Hedayat os med ind i sit værksted og fortæller om processen fra ådsel eller fossil til udstillings- og undervisningsgenstand, ligesom museets både morbide og fascinerende skeletbibliotek for en sjælden gangs skyld bliver åbnet op for det nysgerrige kamera.

I en juleferie, hvor det er svært selv at tage på de store ekskursioner eller gøre nye opdagelser, er Abdi Hedayat en forrygende guide ind i en fascinerende og detaljerig praksis, der fortæller bittesmå historier om Jordens kæmpestore fortid.

Se videoen her.

6. 100.000 års madvaner

Studentermedhjælper Alma Nordenbæk anbefaler: Da min mormor for nyligt skrev en SMS og spurgte, hvilket indhold fra Bloom hun først skulle give sig i kast med, faldt mit svar prompte: podcasten med DNA-forsker Eske Willerslev og iværksætter Claus Meyer!

I denne hyggelige og oplysende podcast trækker Willerslev og Meyer tråde gennem 100.000 års madvaner og dens samspil med menneskets genetiske udviklingshistorie. Helt tilbage fra menneskets spæde begyndelse, hvor vi hoppede begejstrede rundt om verdens første grill, bålet, forbi agerbrugets indvirkning på vores knoglestruktur og frem til nutidens laktosefri mælk.

Det er i sandhed en vild historie. Vidste du f.eks., at vi har flere gener i vores tarmbakterier, end vi har i vores eget DNA? Det giver pludselig ny mening til det fortærskede udtryk: Du er, hvad du spiser!

Hør podcasten her.