Festival om natur & videnskab
24.—26. maj i Søndermarken

Jorden om 1.000 år

Eline Lorenzen, Minik Rosing & Kaspar Colling Nielsen

Forestillinger om fremtiden kan tage mange former – fra flyvende trafik og rumkolonisering til syndflodsbilleder og ørkenlandskaber. Men hvad siger eksperterne egentlig?

I dialog med forfatter Kaspar Colling Nielsen giver geolog Minik Rosing og naturhistorisker Eline Lorenzen deres bud på de næste 1.000 år i Jordens historie.

Alt tyder på, at liv og mennesker nok skal finde en måde at trives efter mange års geologisk forandring, havvandsstigninger og landforskydelser. Men om det bliver med Danmark på landkortet, er ikke så sikkert og vist.

Eline Lorenzen er professor i molekylær naturhistorie og forskningsleder ved GLOBE-instituttet. Hun modtog i 2023 Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk pris for sin banebrydende tværdisciplinære forskning inden for genetik, geologi, botanik, økologi og klima.
Minik Rosing er verdenskendt dansk-grønlandsk professor i geologi. Han har studeret verdens ældste bjergarter og er forskeren bag en række sedimentanalyser, der har været med til at fastslå, hvornår livet på Jorden opstod.
Kaspar Colling Nielsen er skønlitterær forfatter med forkærlighed for forskning, samfundssatire og talende dyr. Han seneste bog ‘Frelseren fra Hvidovre’ handler om en verden i brand, som kun kan reddes af en falleret digter.