Festival om natur & videnskab
24.—26. maj i Søndermarken

BLOOM 2024

Zoologisk Pop-Up-Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Tryk en chimpanse i hånden og læg hovedet mellem kæberne på dit yndlingskranium på Statens Naturhistoriske Pop-Up-Museum. Eller hjælp museets forskere med at finde sommerfuglens yndlingsplante og pindsvinets gemmested, så de kan blive klogere på de arter, vi deler byen med.

Kids

Kids

Søndag 26.05, 10.00-16.00

Statens Naturhistoriske Museum besøger Bloom med deres eksklusive Pop-Up-Museum og medbringer en stor samling af spændende zoologiske genstande.

Stift bekendtskab med alt fra flodhest, hvidhaj og gorilla til hulebjørn, neandertaler og en forhistorisk hval – i kranieform.

Du kan også hjælpe museets forskere med at blive klogere på, hvilke arter, der gemmer sig i Søndermarkens krat, store græsplæner og små vandhuller.

For det er ikke kun mennesker, der har slået sig ned i parken. Det er også ræve, flagermus, brændenælder og bjørnedyr.

Forskerne har ikke selv tid til at vende hver en sten i Søndermarken, men du kan hjælpe dem med at undersøge parkens bier og blomster, tælle fuglene i de gamle træer og se hvilke bittesmå bjørnedyr, der gemmer sig i mosset – måske opdager du endda nye arter af de mikroskopiske superorganismer.

Statens Naturhistoriske Museum i København er Danmarks nationalmuseum for naturhistorie og huser millioner af dyr indsamlet på ekspeditioner over hele verden.

Aktiviteterne er for børn og voksne i alle aldre.