Udødelig

Vi mennesker er født til at blive gamle og dø – eller hvad?

Drømmen om det evige liv har eksisteret siden tidernes morgen. I middelalderen steg metalliske dampe op fra kolber og kedler, når alkymister blandede miksturer i håbet om at skabe en eliksir, der giver evigt liv.

I dag foregår jagten på det evige liv ikke i alkymisternes mørke kældre, men i aldringsforskernes laboratorier. Longevity er blevet et buzz word, og livsforlængende råd og metoder tilbydes fra højre og venstre af alt fra techmoguler, influencere og selvudnævnte eksperter.

En af Danmarks førende aldringsforskere, Morten Scheibye-Knudsen, gør sit for at skille evidens fra illusion. I sin bog ‘Udødelig’ giver han et knivskarpt og opdateret blik ind i aldringsforskningens seneste indsigter og resultater.

Han forklarer, hvad der faktisk har størst effekt på vores aldring – og hvorfor det ikke sker på samme måde i alle arter.

For hvordan kan det være, at der er nogle arter, der kan nulstille eller sætte livets biologiske ur på pause? Som polypdyret ’Turritopsis dohrnii’, der kan snyde døden ved at genstarte sin livscyklus, eller de hårdføre bjørnedyr, der kan gå i kryptobiose og sætte livet på stand-by i årevis.

Vi kan sandsynligvis ikke sætte tiden i stå på helt samme måde som de sære dyr – men Scheibye-Knudsen viser, at vi gennem vores levevis dramatisk kan påvirke måden, vi ældes på.

For måske er vores fysiske og mentale forfald egentlig ikke så uundgåeligt, som vi går og forestiller os. Men er der bivirkninger ved at leve længere – eller endda helt uden slutdato?