Festival om natur & videnskab
24.—26. maj i Søndermarken

BLOOM 2024

Træerne og svampene

Martin Schier Christiansen

Hvad kan et 450 millioner år gammelt samarbejde mellem træer og svampe lære os om skovens økologi? Tag på svampevandring hen over Søndermarkens trærødder med mykolog Martin Schier Christiansen.

Walk

Wanderlust

Søndag 26.05, 14.30-15.30

Har træer internet? Svaret er ja, og det er lavet af svampe.

Først for ganske nylig har forskere opdaget, hvordan svampetråde vokser sammen med trærødder og danner store netværk, som gør det muligt for træer at udveksle næring og information på tværs af enorme geografiske områder.

Fænomenet er blevet kaldt The Wood Wide Web, og symbiosen mellem svampe og træer anslås at være opstået for omkring 500 millioner år siden.

På denne svampevandring vil mykolog Martin Schier Christiansen tage os gennem Søndermarken for at blive klogere på det omfattende samarbejde mellem træerne og svampene, som udfolder sig lige under vores fødder.

Martin Schier Christiansen er mykolog, naturformidler og videnskabelig assistent ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Alle vandringer starter ved punktet 'Wanderlust' midt på festivalpladsen – find det på kortet. Der er plads til 25 gæster på hver vandring og billetterne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Billetter kan hentes ved 'Wanderlust' på dagen for vandringen. Vil du sikre dig en plads, anbefaler vi at hente din billet, når festivalen åbner (fredag klokken 16 og lørdag + søndag klokken 10). Det er som altid gratis at deltage på alle vandringer.

Foto: Jan Kopriva.