BLOOM 2026
The Secret of Our Skin
Andrea Heinz
Forurening, sol, ultraforarbejdet mad – vores hud skal finde sig i meget. Hudforsker Andrea Heinz forsker i en af hudens oversete hemmeligheder, proteinet elastin, som er med til at holde vores hud sund og fleksibel gennem vores liv.
Har du nogensinde undret dig over, hvad der får din hud til at springe tilbage, når du strækker den? Eller hvordan dine lunger kan udvide og trække sig sammen med hvert åndedræt?
Hemmeligheden er et protein kaldet elastin.
Elastin er kroppens indbyggede gummibånd, som giver væv, lunger og blodkar mulighed for at strække sig og vende tilbage til deres oprindelige form.
Men elastin er ikke noget, vores krop bliver ved med at producere for evigt. Med tiden bliver elastin skadet af soleksponering, forurening og naturlige kropsprocesser. Det kan føre til rynket hud, vejrtrækningsproblemer og stive pulsårer.
Hudforsker Andrea Heinz har svaret på, hvad vi skal gøre for at holde vores hud så sund og elastisk som muligt. Tag med hende på vandring og bliv klogere på hudens elastiske hemmeligheder.
Andrea Heinz er lektor ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet. Her forsker hun i hudens sygdomme, sundhed og aldring.
Wanderlust er startpunktet for alle vandringer på årets Bloom – find det på kortet. Herfra kan du komme på flagermus-safari, høre om kulstofkredsløb og fuglemigration eller lytte til livet under vandoverfladen.
Hver vandring har plads til 25 gæster, og du kan sikre dig plads ved at afhente billetter ved Wanderlust (maks. to per person). Billetterne er gratis og frigives to timer før vandringen starter. Der er fri entré til hele festivalen.
This talk is in English.