Festival om natur & videnskab
23.—25. maj i Søndermarken

BLOOM 2024

Stjernehimlen

Tina Ibsen

Hvor mange stjerner findes der? Hvorfor blinker de? Og hvad vil det egentlig sige, at vi er gjort af stjernestøv? Vend blikket op og lad en af Danmarks bedste formidlere af astrofysik give indblik i stjernernes natur.

Walk

Wanderlust

Lørdag 25.05, 21.00-22.00

“We are stardust,” sang Joni Mitchell i 1970. Og hun tog ikke fejl.

Ilten, vi indånder, og kulstoffet, vores kroppe består af, blev engang skabt inden i store stjerner og frigivet i gigantiske supernova-eksplosioner.

De små, lysende prikker på himlen har været årsag til fascination og beundring siden det første menneske rettede blikket ud i det mørke univers.

Men hvordan fødes stjerner egentlig? Hvorfor laver de så meget larm, når de dør? Og hvorfor blinker de, når vi kigger på dem fra Jorden?

Astrofysiker Tina Ibsen giver indblik i stjernernes mysterier, når hun tager os med på stjernevandring i Søndermarkens skumring.

Tina Ibsen, også kendt som AstroTina, er astrofysiker og videnskabsformidler. Hun er uddannet fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og er vært på den populære podcast RumSnak med Anders Høeg Nissen.

Alle vandringer starter ved punktet 'Wanderlust' midt på festivalpladsen – find det på kortet. Der er plads til 25 gæster på hver vandring og billetterne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Billetter kan hentes ved 'Wanderlust' på dagen for vandringen. Vil du sikre dig en plads, anbefaler vi at hente din billet, når festivalen åbner (fredag klokken 16 og lørdag + søndag klokken 10). Det er som altid gratis at deltage på alle vandringer.