Festival om natur & videnskab
29.—31. maj i Søndermarken

BLOOM 2026

Spørg om universet

Tina Ibsen & Martin Thorning-Schmidt

Kom til spørgetime om universet for børn og barnlige sjæle. For findes der en video af Big Bang? Hvad sker der, hvis man falder ind i et sort hul? Og hvor stor kan en sol egentlig blive? Der findes ingen dumme spørgsmål, når astrofysiker Tina Ibsen og TikTok-fysikeren Martin Thorning-Schmidt svarer på universets største og mindste gåder.

Kids

Summer

Lørdag 30.05, 11.00-11.30

Usynlige magnetiske eksplosioner, der bombarderer Jorden på daglig basis. Sorte huller, der forvandler alt, hvad der kommer i nærheden af dem, til ”spaghetti”. Neutronstjerner, der roterer over 700 gange i sekundet, og støder sammen i perfekte eksplosioner.

Det store verdensrum gemmer stadig på underlige fænomener og mystiske hemmeligheder. Og for hver ny opdagelse synes universet at skubbe grænserne for vores forståelse endnu længere.

Kom med under teltdugen på Blooms største scene, når Astro-Tina og TikTok-fysiker Martin Thorning-Schmidt fra Sindssygt Spændende svarer på alle dine spørgsmål om universet.

Til ‘Spørg om universet’ kan børn og barnlige sjæle for afløb for deres forundring og stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

Tina Ibsen, også kendt som AstroTina, er astrofysiker og videnskabsformidler. Hun er uddannet fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og er vært på den populære podcast RumSnak med Anders Høeg Nissen.

Martin Thorning-Schmidt er fysiker og manden bag TikTok-kanalen Sindssygt Spændende.