Planetdannelse

Af støv er de kommet, og til støv skal de blive.

Når en stjerne fødes, skabes der en såkaldt protoplanetarisk skive af gas og støv omkring den. Som tiden går, finder støvet sammen i kosmiske klumper med sten og metal og ender som et planetsystem i kredsløb om stjernen.

Jo mere støv og hårdt materiale, der er til stede, jo større er chancen for, at der dannes planeter som Jorden, Mars eller Merkur. Jo mere gas, desto større chance for gasgiganter som Saturn og Jupiter.

Men noget tyder på, at alle planeter alligevel ikke dannes på helt samme måde. For af alle de planeter i universet, som vi kender til, befinder vi os tilfældigvis på den eneste med mennesker, træer og hundehvalpe.

Hvordan kan det være? Hvorfor bugner galaksen ikke af livlige planeter som vores? Og hvor kommer al det vand fra?

Professor i planetdannelse Anders Johansen forsker i muligheden for liv andre steder i universet ved at undersøge, hvordan andre exoplanter er blevet til. Og professor i astrofysik Anja C. Andersen forsker i, hvilken indflydelse kosmisk støv har på dannelsen af planeter og solsystemer.

Oplev de to astrofysikere i samtale om de mysterier, som stadig omgærder skabelsen af universets planeter.