Pillernes krise

Vi lever i pillernes tidsalder.

P-piller har længe været en af de mest anvendte præventionsformer i Danmark, selvom bivirkninger som humørsvingninger, forhøjet blodtryk og i sjældne tilfælde blodpropper er alment kendte. Og der er næppe nogen på Bloom, der aldrig har slugt et par panodiler mod hovedpinen.

Men ved vi nok om, hvad pillerne gør ved vores kroppe – og vores sundhedssystem?

Overforbrug af paracetamol kan føre til kronisk hovedpine. Og læge Margit Bistrup Fischer tonede for nylig frem i bedste sendetid for at fortælle om paracetamolens negative effekter på æggestokudviklingen hos ufødte pigefostre.

Et af de klareste eksempler på en pille, der er blevet en fast del af vores fælles hverdag og forestillingsrum er p-pillen – eller blot ‘The Pill’. Kulturhistoriker Anne Nørkjær Bang fortæller om den danske p-pille-krise, og hvordan den lille hormonpille har været genstand for fortællinger om både frihed og frigørelse, konflikt og stridighed.

For piller er ikke bare mirakuløse medikamenter, der kan få uønskede smerter eller graviditeter til at forsvinde. De er flydende og opløselige kemiske komponenter, der lagres og sætter sig i vores kroppe på stadig mere gådefulde måder – især når de blandes.

Hver syttende dansker er i dag såkaldt polyfarmaci-patient – det vil sige en patient, der dagligt tager mere end fem forskellige lægemidler på recept.

Polyfarmaci udgør en særlig udfordring på grund af den berygtede cocktail-effekt, som gør det sværere for sundhedspersonale at afgøre, om pillernes gavnlige effekter udvejer bivirkningerne ved at blande dem.

I denne samtale møder du Margit Bistrup Fischer i samtale med Anne Nærkjær Bang og antropolog Alexandra Ryborg Jønsson – tre stemmer, der stiller skarpt på både enkelte medikamenter som p-piller og paracetamol, men også på de større strukturelle problemer med overmedicinering, overdiagnosticering og afhængighed.