Festival om natur & videnskab
29.—31. maj i Søndermarken

BLOOM 2026

Miaw

Koncert

Miaw inviterer ind i deres hybride univers af dekonstrueret klubmusik krydret med hyperpop og shoegaze.

Koncert

Under the Oak

Fredag 29.05, 22.00-22.45

Miaw laver musik, der udvisker grænsen mellem en original popsang og dens remix.

Den dansk-hollandske duo trækker tråde til 90’erne og 00’ernes breakbeat, UK bass og drum‘n’bass. Den elektroniske base krydres med poppede melodier, Liza Dries’ svævende vokal og Fogs effekt-infuserede guitar, der giver associationer til hyperpop, shoegaze og vaporwave.

De mange genremøder åbner for et hybridt univers, der skaber rum for både traditionelle og overraskende udforskninger af dansegulvet.

På scenen er Miaw garant for en nærmest kaotisk live-energi, der skydes afsted med pumpende beats, støjende guitar, knivskarpe synths, maracas og rytmeæg.

Miaw består af de to musikere og producere Frederik Fog Bruun og hollandske Liza Dries. Deres debut-EP ‘My Petswan’ har fået spilletid på både danske og internationale radiostationer. De har spillet på festivaler som MIL Lisbon, by:larm og Spot og turneret rundt i Europa. I 2026 blev de udpeget som en del af den toneangivende koncertrække Vegas Udvalgte.