Festival om natur & videnskab
23.—25. maj i Søndermarken

Kombucha

Nina Parna & Bodil Sofie Espersen

Kan moderne videnskab forny en drik, der har over 2.000 år på bagen? Dyk helt ned i kombuchaen, når fødevareforsker og kombuchabrygger Nina Parna kaster nyt lys over den sød-syrlige fermenterede te.

Sprout

Søndag 26.05, 15.20-16.00

Gamle kinesiske kejsere så den som en livseliksir – og myter beretter om japanske samuraier og mongolske krigere, der drak fermenteret te for at modtage guddommelig kraft inden et slag.

I over 2.000 år har man kendt til kombuchaens særlige sundhedsegenskaber. Men hvad er det, der gør den sød-syrlige og let perlende te så speciel?

Kombuchaens hemmelighed ligger gemt i den mystiske SCOBY – en forkortelse, som står for ‘Symbiotic Culture of Bacteria and Yeast’.

Fødevareudvikler og kombucha-ekspert Nina Parna har i årevis forsket i de biologiske og kemiske processer bag kombucha. Sammen med sit team hos Folk Kombucha har hun udviklet en helt særlig SCOBY, som giver deres kombucha sit unikke smagsudtryk.

Til denne udgave af ‘Smagen af...’ kan du smage på flere forskellige versioner af den levende te – blandt andet Blooms lindeblomst-kombucha – og blive klogere på, hvordan videnskaben bruges til at gentænke den ældgamle drik.

Nina Parna er uddannet cand.scient. i Fødevareinnovation & Sundhed. Hun er stifter og medejer af kombuchabryggeriet Folk Kombucha, som du kan finde på årets Bloom.

Interviewer er Bodil Sofie Espersen, der er naturvejleder, sanker, naturvinssommelier og madformidler. Hun arbejder til daglig med regenerativ dyrkning af blåmuslinger, østers og tang i Havhøst.

OBS: Der er begrænsede pladser til formatet ‘Smagen af...’, og smagsprøverne uddeles efter først-til-mølle-princippet.