BLOOM 2026
Hjernen på psilocybin
Charlotte Havelund Hosford
Hvordan opfører hjernen sig egentlig, når den er på svampe? En psilocybin-forsker forklarer, hvordan det aktive stof i magiske svampe kan skabe dybdegående forandringer i hjernens netværk.
Psykedeliske svampe – og det psykoaktive stof psilocybin – er i årtusinder blevet brugt af mennesker verden over til at opnå større forbindelse til naturen og dem selv.
Men hvordan formår de magiske molekyler i psilocybin egentlig at åbne døre til de mere mystiske domæner af bevidstheden? Og hvordan kan det være, at bare en enkelt dosis af stoffet kan føre til målbare og vedvarende ændringer i hjernens funktion og biokemi?
Charlotte Havelund Hosford er læge og forsker i, hvordan psilocybin påvirker hjernens netværk og vores kognition.
Ved at kombinere avanceret MR-scanning, kognitive test, biomarkører og kvalitative data forsøger hun at forstå de mekanismer, der ligger bag de dybdegående oplevelser og forandringer, som mange rapporterer efter en psykedelisk oplevelse.
Tag med hende på en vandring i Søndermarken og hør om, hvad der undergår hjernen, når den er på svampe.
Charlotte Havelund Hosford er læge og ph.d.-studerende på Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.