Festival om natur & videnskab
24.—26. maj i Søndermarken

BLOOM 2024

Heden

Mette Løvschal, Emmy Laura Pérez Fjalland & Ellen Martine Heuser

Heden har brug for mennesket, og mennesket har brug for heden. En arkæolog, en kulturgeograf og en fårehyrde tager os med en tur til det omstridte kulturlandskab med den lilla lyng.

Tankefrø

Sprout

Søndag 26.05, 14.00-14.45

Hedens fritvoksende lynglandskaber har længe levet i vores forestillinger om den rene, uforstyrrede natur.

I virkeligheden skal heden forstyrres for at overleve. Den skal brændes, græsses og sås på ny for at vedligeholde den økologiske balance.

Men mennesket er forsvundet fra heden. I løbet af de sidste 100 år har industrialiseret landbrug sat en stopper for hedebruget og de gamle hyrdeerhverv og har reduceret Jyllands hede med næsten 90 %.

Til dette Tankefrø kan du opleve tre forskellige perspektiver på det udpinte og omstridte kulturlandskab med de mange lyngplanter:

Arkæolog Mette Løvschal, som leder projektet ‘Anthropogenic Heathlands’, som undersøger hvordan hederne opstod og blev opretholdt.

Kulturgeograf og forfatter Emmy Laura Pérez Fjalland, som interesserer sig for hedens levende landskaber og skriver poetisk om den danske hede, “hvor jorden er mager, hvor livet er langsommere”.

Og kunstner Ellen Martine Heuser, som vil fortælle om dengang, hun rejste fra Berlin til den vestjyske hede for at hyrde får og lære om pleje af heden gennem daglige hyrdevandringer.

Mette Løvschal er professor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og ledende forskningsudvikler på Moesgaard Museum. Hun modtog i 2023 den prestigefyldte Victor Albeck-pris for hendes innovative forskning om forholdet mellem mennesker og natur.

Emmy Laura Pérez Fjalland er kulturgeograf og forfatter. Hun står bag nyhedsbrevet ’Jordbo’ og har bidraget til forskningsprojektet ‘Anthropogenic Heathlands’ med værket ‘Patchworking’, som er en digital collage af kort, tegninger, korte essays, fotografier og feltoptagelser.

Ellen Martine Heuser er kunstner og sommerfårehyrde. Hun er skaber af værket ‘Mindesmærke der synliggør sin væren i heden’, som også er en del af forskningsprojektet ‘Anthropogenic Heathlands’.

Foto: Uta Scholl.