Festival om natur & videnskab
24.—26. maj i Søndermarken

BLOOM 2024

Flagermus

Line Faber

Hvordan navigerer flagermusene i mørket, og hvordan fungerer deres sanseapparat? Tag med på flagermussafari i skumringstimen.

Walk

Wanderlust

Fredag 24.05, 21.30-22.30

Søndermarken bugner af flagermus, og vi skal finde dem.

Oplev en anderledes sansenat i Søndermarken, hør flagermusenes ekkoskrig med avancerede flagermusdetektorer og se det usynlige, når de lokale flagermus jager insekter ved hjælp af ultralyd.

Undervejs fortæller Line Faber om flagermusenes ekkolokalisering og flyveegenskaber.

Line Faber er biolog og naturformidler.

Wanderlust er startpunktet for alle vandringer på årets Bloom – find det på kortet. Alle vandringer har plads til 25 gæster og fordeles efter først-til-mølle-princippet. Vil du sikre dig en plads, kan du tilmelde dig ved Wanderlust-punktet. Det er, ligesom resten af festivalen, gratis at deltage.