Festival om natur & videnskab
24.—26. maj i Søndermarken

BLOOM 2024

Bytræets historie

Oliver Bühler

Byens træer fortæller en historie om urban transformation, dalende biodiversitet – og vejsalt. Bytræsforsker Oliver Bühler tager os med på en rejse gennem bytræernes historie.

Walk

Wanderlust

Lørdag 25.05, 15.00-16.00

At være træ i byen er ikke en dans på roser.

De seneste århundreders rivende byudvikling og skiftende natursyn har sat skrappe krav til træernes tilpasningsevne. For “hvad betyder det for egetræet”, som Ursula K. Le Guin spørger, “når bilerne pludselig gør deres indtog på vejene?”.

Klimaets forandring og byens fortsatte transformation giver anledning til at tænke over, hvordan vi former fremtidens landskab af træer i byen.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilke og hvor mange træer, der får lov at pryde vores byer – nogle træer er mere resistente over for vejsalt end andre, mens gamle og store træer bidrager bedre til byens biodiversitet og kulstofbalance.

Så hvordan har bytræet det anno 2024? Bytræsforsker Oliver Bühler giver sit svar, når han tager os med på en tur rundt i Søndermarkens romantiske trælandskab.

Oliver Bühler er studielektor på Skovskolen. I sin forskning fokuserer han på bytræers udfordrende vækstvilkår og udvikler værktøjer, som forbedrer deres trivsel.

Wanderlust er startpunktet for alle vandringer på årets Bloom – find det på kortet. Herfra kan du komme på flagermus-safari, høre om skyernes hemmeligheder og svampenes dybe forhold til træerne. Alle vandringer har plads til 25 gæster og fordeles efter først til mølle-princippet. Vil du sikre dig en plads på forhånd, kan du tilmelde dig i Books & Merch lige ved siden af Wanderlust-punktet. Der er fri entré til hele festivalen.