100.000 års madvaner

Den største livsstilsændring i menneskehedens historie skete, da vi tæmmede dyrene og begyndte at dyrke jorden. Indtil da havde vi overlevet på en alsidig kost af kød, planter, rødder og bær.

Siden vi opfandt landbruget for 10.000-12.000 år siden, har vi forædlet en udvalgt skare af afgrøder og effektiviseret landbruget så meget, at diversiteten i vores kost er på et skræmmende lavt niveau.

Dalende biodiversitet og klimaforandringer truer vores fødevaresikkerhed – og skal vores fødevaresystem undgå at knække over, er der brug for nye, klimarobuste afgrøder.

DNA-forsker Eske Willerslev går forrest i kampen for at finde ud af, hvad vi skal dyrke.

Ved at analysere gammelt miljø-DNA fra planter, mikrober og hele økosystemer afdækker han, hvordan klimaforandringer har påvirket fortidens afgrøder. Han er på jagt efter naturens egne løsninger – i håbet om at finde glemte egenskaber, vi har avlet væk, og som vi kan fremdyrke igen.

Det er banebrydende forskning, som kan bruges til at vejlede moderne forædling af robuste afgrøder som byg, hvede og ris – viden, som måske kan være med til at designe fremtidens bæredygtige fødevaresystemer.

Willerslev mødes i denne samtale med kok og madentrepenør Claus Meyer til en samtale om, hvad vi skal spise – og hvordan det kunne smage.

Meyer har i mere end tre årtier arbejdet hårdt for at udbrede viden om det nordiske køkkens glemte råvarer. Spørger man ham, bliver vi nødt til at genfinde kærligheden til glemte kornsorter og bælgfrugter fra fortiden, som rummer et tårnhøjt og diverst gastronomisk potentiale.

For hvordan skaber vi en bæredygtig fremtid for vores fødevaresystemer – uden at miste den gode smag?