Festival om natur & videnskab
24.—26. maj i Søndermarken
Video

Mit andet kald

Mit andet kald

Abdi Hedayat, Eske Willerslev, Minik Rosing, Peter Ditlevsen, Riikka Rinnan & Trine Dahl-Jensen

Forskervejen er ikke altid den lige vej. Og selv når man er på den, kan drømmen om et andet kald trænge sig på. Men hvad ville forskere som Eske Willerslev og Minik Rosing egentlig have kastet sig over, hvis ikke DNA og sten var blevet deres levebrød?

Spørger man forskerne, viser der sig et påfaldende mønster og en lang række paralleller mellem forskning og kreativ udfoldelse. I hvert fald er konservator Abdi Hedayat, DNA-forsker Eske Willerslev, geolog Minik Rosing, fysiker Peter Ditlevsen, biolog Riikka Rinnan og geofysiker Trine Dahl-Jensen overraskende enige om, hvad de ville have lavet, hvis de ikke var blevet forskere.

Som Eske Willerslev siger, er ”forskning også kreativt. Der er faktisk store ligheder mellem det at forske og det at tegne, male og skrive bøger. Det er noget med at tænke på verden på en anden måde. Tænke konstruktioner man ikke har tænkt før.”

I denne video fortæller konservator Abdi Hedayat, at han drømte om at blive rockstjerne eller forfatter, og geolog Minik Rosing drømte om at blive guldsmed, og at han stadigvæk laver det på hobbyplan. Se med, og hør hvad de andre forskeres andet kald er.

Abdi Hedayat er konservator, Eske Willerslev er DNA-forsker, Minik Rosing er geolog, Peter Ditlevsen er fysiker, Riikka Rinnan er biolog og Trine Dahl-Jensen er geofysiker.