BLOOM 2025
Home of Carlsberg
Omvisning
Tag med på en videnskabelig vandring, når Home of Carlsberg inviterer på omvisning blandt de historiske bygninger på Valby Bakke.
Under årets Bloom kan du snøre skoene på festivalpladsen og tage på tur forbi Carlsberg Laboratorium og lidt længere ned ad gaden til Home of Carlsberg.
På omvisningen bliver du præsenteret for de banebrydende videnskabelige opfindelser, der fandt sted i den gamle Carlsbergby – som for eksempel rendyrkningen af ølgær og udviklingen af pH-skalaen.
Wanderlust er startpunktet for alle vandringer på årets Bloom – find det på kortet. Herfra kan du komme på flagermus-safari, høre om fjeldskred og fimbulvintre eller tegne naturen. Alle vandringer har plads til 25 gæster og fordeles efter først til mølle-princippet. Du kan sikre dig en gratis billet ved Wanderlust-punktet. Der er fri entré til hele festivalen.