BLOOM 2026
The Medical Secrets of Animal Kind
Antoine de Morree, Lene Juel Rasmussen & Julien Duxin
Kan det næste store medicinske gennembrud findes i brunbjørnes vinterhi, bananfluers aldringsproces eller sporefrøers DNA? Tre forskere indvier os i biomedicinens forsøg på at aflure evolutionens hemmelige genistreger.
Evolutionen har allerede løst alle de problemer, vi står over for i den moderne medicin. Vi har bare til gode at finde ud af hvordan.
Sådan lyder den vilde antagelse bag den nyeste medicinske forskning i dyrs egenskaber og genetik.
I håbet om at forstå menneskets biologi dybere – og på sigt udvikle ny medicin, der kan forbedre vores liv – studerer biomedicinske forskere så forskellige forsøgsdyr som frøer, bananfluer, rundorm, brunbjørne og muselemurer.
For i laboratoriet ligner vi dyr hinanden. 60 % eller mere af vores arvemateriale har vi mennesker til fælles med de dyr, vi studerer i laboratorielysets skær. Og måske gemmer dyrenes unikke tilpasninger på hemmeligheder, vi kan spejle os i.
For kunne det ikke være fantastisk, hvis vi kunne aflure, hvordan brunbjørnen har kunnet tilpasse sig til at overleve i seks måneder uden at spise, drikke, tisse og bevæge sig?
Eller hvis vi kunne efterligne den afrikanske sporefrøs evner til at rydde op i sit beskadigede DNA?
Eller finde opskriften på et længere liv i et aldringsgen i bananfluerne, der flyver rundt i dit køkken?
Tag med ud til laboratorievidenskabens frontlinje, hvor den medicinske forskning forsøger at aflure evolutionens hemmelige genistreger.
Antoine de Morree forsker i brunbjørnes vinterhi og muselemurers sygdomme. Han er lektor i regenerativ medicin på Aarhus Universitet og arbejder aktuelt på forskningsprojekt ’Mechanisms of Survival: How Hibernation Reprograms Cells to Weather Scarcity’.
Lene Juel Rasmussen forsker i aldring og er seniorforfatter på et studie, der undersøger, hvordan OSER1-genet reducerer oxidativ stress og forlænger levetiden i bananfluer og rundorm. Hun er professor i cellulær og molekylær medicin ved Københavns Universitet.
Julien Duxin forsker i de molekylære processer, der får sporefrøers og menneskers DNA til at gå i stykker og reparere sig selv – med håb om at kunne skabe ny medicin mod kræft. Han er professor i biomedicin på Biotech Research and Innovation Centre ved Københavns Universitet.
Moderator er journalist Peter Stanners.