Festival om natur & videnskab
18.—20. juni i Søndermarken

Bloom Under the Oak

Ydegirl

Koncert

Mens sommeren fyldes af aftensol, sender Ydegirl elektroniske lydbilleder med fængende vokal og stemningsfulde strøg ud over naturen i Søndermarken.

Koncert

Under the Oak

Lørdag 19.06, 19.30-20.15

Efter en dag med videnskab, kunst og solskin under egetræerne åbner Ydegirl lørdag aftens musikprogram. Lyden af Ydegirl er akustisk og elektronisk, og med inspiration fra klassisk musik og pop placerer Andrea Novéls kompositioner sig midt i et eksperimenterende limbo mellem genrer og stemninger.

Den selvproducerede EP ‘notes19’ fra 2019 beskriver Ydegirl selv som nordisk barok, og med instrumenter som trompet, violin, guitar, cello og fløjte er åbningsnummeret ‘Amber’ et godt eksempel på, hvordan det finurlige og alternative kan blive til sanselig popmusik. EP’er en art dagbog med kig ind til både intimitet og minimalistiske numre som ‘mx-bank notes’, kun med vokal og klaver, og til alternative og temperamentsfulde kompositioner som ‘Lovely Snipe’, et nummer båret af cello, akustisk guitar og en nærmest hip-hop-inspireret vokal.

I maj måned udgav Ydegirl sin seneste single ‘breezing back and forth between’, som kombinerer violin, guitar og henslængt vokal i et elektronisk lydbillede fuld af luftighed og dunkel spænding.

Bag navnet Ydegirl er sanger, sangskriver og musikproducer Andrea Novél. På Bloom Under the Oak 2021 optræder hun sammen med Thea Thorborg på violin, Greta Eacott på trommer og Lola Hammerich på guitar.

Foto: Josefine Seifert