Festival om natur & videnskab
27.—29. maj i Søndermarken

BLOOM 2022

Teorien om alt

Holger Bech Nielsen

I hele videnskabens historie har forskere været optaget af at lave den store teori om alt. Holger Bech Nielsen er én af dem, og på Bloom introducerer han sit bud.

De største teorier

Spring

Lørdag 28.05, 17.45-18.00

Kan man lave en teori, der kan forklare alt? En teori, der med smukke matematiske sætninger kan udpensle den grundlæggende sandhed om, hvordan universet opstod?

Det lyder ambitiøst, men ikke desto mindre har den danske fysiker Holger Bech Nielsen igennem et langt forskerliv gjort forsøget – og det er ikke en overdrivelse at sige, at han er nået længere end de fleste.

Holger Bech Nielsen er efterhånden en legende i dansk fysik, og han er internationalt anerkendt for sin forskning i ideer som superstrenge og sort stof, der opstiller bud på en besvarelse af nogle af fysikkens største gåder.

Han er også kendt som en utrættelig og entusiastisk formidler af emner, der er så komplekse, at de udfordrer selve vores erkendelsesevne.

Gør dig klar til at blive svimmel af fryd, når Holger Bech Nielsen giver en indføring i sin teori om alt.

Holger Bech Nielsen er professor emeritus i fysik med speciale i teoretisk højenergifysik. I 2019 udkom bogen ‘Teorien om alt’ (skrevet med Jonas Kuld Rathje).

Foto: Simon Klein-Knudsen