Festival om natur & videnskab
27.—29. maj i Søndermarken

BLOOM 2022

Større end riger og langsommere

Sofie Isager Ahl

I år kurateres Blooms kunstprogram med inspiration fra Ursula K. Le Guins ‘Større end riger og langsommere’. Kom med, når forfatter Sofie Isager Ahl læser op fra fortællingen.

Litteratur under egen

Under the Oak

Fredag 27.05, 18.00-18.30

“For en skov fremstår vi måske som skovbrande. Orkaner. Trusler. Alt, der bevæger sig hurtigt, er farligt for en plante. Det rodløse ville være fremmedartet, skrækindjagende.”

I år tager Blooms kunstprogram afsæt i den amerikanske science fiction-forfatter Ursula K. Le Guins kortroman ‘Større end riger og langsommere’.

Fortællingen, der tager udgangspunkt i ideen om en skovverden, som bliver udforsket af en ekspedition i et alternativt univers, er en smuk meditation over ikke-menneskelig kommunikation og bevidsthed.

I den anledning virker det passende at skyde dette års Bloom i gang med en oplæsning af ‘Større end riger og langsommere’ ved forfatter og antropolog Sofie Isager Ahl.

Sofie Isager Ahl er ph.d. i antropologi, forfatter til bogen Naboplanter og redaktør på Forlaget Virkelig.

‘Vaster than Empires and More Slow’ af Ursula K. Le Guin blev første gang udgivet i 1971. På dansk udgivet på Forlaget Virkelig i 2021 i oversættelse af Andreas Vermehren Holm.