Festival om natur & videnskab
26.—28. maj i Søndermarken

BLOOM 2022

Regn

Merete Bilde, Jesper Riis Christiansen & Kh Marie

Har du nogensinde overvejet, hvordan regn opstår, og hvad nedbør betyder for skoven? Tre forskere giver dig nye og spændende perspektiver på regnen.

Tankefrø

Sprout

Lørdag 28.05, 14.45-15.30

Hvorfor regner det egentlig? Kan man ved hjælp af kunstige blade finde ud af, hvor meget det regner i skoven? Og hvorfor har lyden af regn så beroligende en effekt?

Få vendt op og ned på dine forestillinger om regn, når tre forskellige perspektiver på nedbør endevendes i dette Tankefrø.

Merete Bilde er professor i atmosfærekemi ved Århus Universitet og vil forklare videnskaben bag, hvorfor det i det hele taget regner.

Jesper Riis Christiansen er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og arbejder ved hjælp af kunstige blade med at måle, hvordan regn bevæger sig ned gennem skovens trækroner og ned i skovbunden.

Marie Koldkjær Højlund er lydforsker ved Aarhus Universitet med forkærlighed for lyden af regn. Hun er desuden musiker bedre kendt under navnet Kh Marie.

Foto: Rickey Rew