Festival om natur & videnskab
26.—28. maj i Søndermarken

BLOOM 2022

Oklou

Koncert

Det franske stjerneskud Oklou gæster årets musikprogram med et følsomt sansebombardement, der sprænger spektret og inviterer os ud i krydsfeltet mellem ambient pop og elektronisk drevet r’n’b.

Koncert

Under the Oak

Fredag 27.05, 21.30-22.30

Den franske musiker Oklou er en af de mest spændende nye stemmer på den internationale musikscene.

Bag kunstnernavnet står den franske producer og sanger Marylou Mayniel, der er klassisk uddannet på både cello og klaver, og som med sin karakteristiske blanding af drømmeagtige poparrangementer, kammermusik og elektroniske produktioner har skabt et særegent og mangefacetteret lydligt univers.

I 2020 udgav Oklou albummet ‘Galore’, hvis radikale popeksperimenter tog både lyttere og anmeldere med storm. I oktober 2021 spillede hun sin debutkoncert i Danmark for et udsolgt Hotel Cecil, og i de følgende måneder tog hun på turne i USA som opvarmning for indieikonet Caroline Polachek.

Sideløbende med hendes egen karriere har Oklou samarbejdet med banebrydende artister som Mura Masa, Sega Bodega og Chynna, og hun er blevet remixet af den ny-ikoniske producer A.G. Cook.

Foto: Till Janz