Festival om natur & videnskab
26.—28. maj i Søndermarken

BLOOM 2022

Den poetiske feltnote

Morten Chemnitz

Med sin naturlyrik giver Morten Chemnitz sin læser et nyt sprog til at sanse verden med.

Litteratur under egen

Under the Oak

Lørdag 28.05, 12.15-13.00

Græs, skyer, blæst, jord, vind – det er nogle af elementerne i Morten Chemnitz’ poetiske univers, som er en fortløbende undersøgelse af, hvad det vil sige at observere, sanse og være til stede i verden.

Chemnitz’ poesi er kendetegnet ved en sproglig klarhed og enkelhed, der åbner for fortolkninger og bringer læseren tættere på den konkrete sansning. Hans billeder er båret af en sproglig omhu, der ikke står i vejen for billedskabelsen, men tværtimod tillader de poetiske billeder at træde frem i al deres tydelighed.

For Chemnitz er arbejdet med poesien karakteriseret ved at finde sted i et spændingsfelt mellem observationer af omgivelserne og sprogets egen grammatik og struktur – et spændingsfelt, der ofte åbner for en refleksion over forholdet mellem verden og sproget.

Som en af landets fineste naturlyrikere er Morten Chemnitz den helt rette til at folde sin poesi og research ud i formatet Live litterær research, hvor han tester fællestrækkene mellem poetisk naturlyrik og det biologiske feltarbejde og ikke mindst deres respektive måder at se verden og naturen på.

Til denne talk er Morten Chemnitz i samtale med litterat Torsten Bøgh Thomsen.

Morten Chemnitz er digter og er i foråret 2022 aktuel med digtsamlingen ‘Hæld’. Han debuterede i 2013 med ‘Inden april’ og gæstede i 2018 Bloom med ‘Bindingerne’.

Foto: Lars Arnfred Fynboe