Festival om natur & videnskab
26.—28. maj i Søndermarken

BLOOM 2023

Krible Krable

Naturvejlederne på Frederiksberg

Find forstørrelsesglasset frem og tag på ekspedition i Søndermarkens høje græs og lave buske. Det vrimler med både seks-, otte- og tusindbenet liv, som bare venter på at blive kortlagt.

Kids

Kids

Lørdag 27.05, 11.00-16.00

Gå på opdagelse efter seje og sjove smådyr i Søndermarken. Naturvejlederne kender parken bedre end deres egne bukselommer og bobler over af tips og tricks til, hvordan du finder liv under sten, i jorden, i græsset og på træerne.

Du kan også komme med på en miniekspedition til et af Søndermarkens vandhuller og undersøge de små vandlevende beboere.

Bagefter kan du undersøge dine insekt- eller plantefund nærmere og opdage nye sider af naturens verden.

Naturvejlederne på Frederiksberg er eksperter i udendørs oplevelser og naturen i Søndermarken. Aktiviteterne er for de 5-12-årige og deres forældre.

Kids er åbent fra 11-16 lørdag og søndag. Du kan opleve Krible Krable begge dage.