Kosmisk sprængning

Verdensrummet kan føles koldt og distanceret fra livet på jorden. Det kan nemt føles, som om vi blot betragter et univers – og ikke bor i ét. Men hvad vil det egentlig sige at bebo et univers? Er vi blot blinde passagerer på en vandholdig meteor, der mutters alene flyver gennem tomrummet?

Som Carl Sagan engang sagde, er vi alle stjernestøv. Det er en kosmisk erkendelse, der bør minde om, at det ydre univers i en vis forstand er vores oprindelige hjem.

Men er det overhovedet muligt at sanse dette kosmiske tilhørsforhold? Kan cellerne i vores kroppe ‘huske’ deres kosmiske oprindelse? Måske er der brug for en sprængning i vores billeddannelse – brug for nye forestillinger om kosmisk samhørighed, der kan aktivere et mere sanseligt forhold til det, der binder alle væsener sammen på tværs af tid og rum.

For performancekunstner Gry Worre Hallberg er den kunstneriske og kreative tanke nødvendig for en sanselig beboelse af universet, hvor der ikke kun måles og betragtes. Det er nemlig gennem det sanseligt poetiske engagement, at der skabes erfaringer af større forbundethed mellem de kosmologisk ufattelige afstande og den jordnære hverdag, der udfolder sig for øjnene af os.

I samtale med astrofysiker Albert Sneppen, som forsker i kosmiske kollisioner mellem neutronstjerner mange millioner lysår væk fra Jorden, vil Worre Hallberg sætte en kile i vores forestillinger om kosmos og tage os med ud på det spekulative overdrev, hvor der ikke er skarpe skel mellem det jordiske og det kosmiske. Måske lærer vi, at det poetiske ikke kun er et menneskeligt, men også et kosmisk anliggende.