Festival om natur & videnskab
26.—28. maj i Søndermarken

BLOOM 2022

Kaosteori

Mogens Høgh Jensen

Kaos kan være svært at begribe. Men så er det godt, der er kaosteori. Fysiker Mogens Høgh Jensen introducerer teorien, der satte sommerfugleeffekten i gang.

De største teorier

Spring

Lørdag 28.05, 17.15-17.30

Kaosteori er navnet for det videnskabelige studie af komplekse, dynamiske systemer – et studie, der går på tværs af en lang række videnskabelige felter – lige fra fysik og astronomi til kemi, biologi og økonomi.

Med udgangspunkt i matematiske modeller forsøger kaosteorien at beskrive, hvordan vores omgivelser er forbundet i et netværk, hvor små ændringer kan have enorme konsekvenser for systemet som helhed.

Det er også fra kaosteorien, idéen om sommerfugleeffekten stammer – forestillingen om, at en sommerfugl, der basker med vingerne på den ene side af jordkloden, vil kunne igangsætte en påvirkning af omgivelserne, der med tiden kan føre til en orkan på Jordens anden side.

Men hvordan hænger det egentlig sammen? Og er kaosteoriens komplicerede modeller overhovedet begribelige? I denne udgave af De Største Teorier ser professor i fysik Mogens Høgh Jensen nærmere på kaosteoriens komplekse univers.

Mogens Høgh Jensen er professor i komplekse systemer og biofysik på Niels Bohr Institutet og tidligere præsident i Videnskabernes Selskab.