Jagten på evigt liv

Metalliske dampe steg op fra kolber og kedler, når middelalderens alkymister blandede miksturer i håbet om at finde de vises sten – en eliksir, der giver evigt liv.

Nutidens aldringsforskere blander ikke længere kemikalier i blinde, men er kommet tættere på at forstå, hvorfor kroppen ældes.

Med alderen får vores kroppe sværere ved at reparere vores genetiske materiale, celler og væv. Håret bliver gråt, knoglerne svage, synet forsvinder, og hjernen sløves.

I dyreriget findes der dog adskillige arter med andre aldringsmønstre – arter, som kan nulstille eller sætte livets biologiske ur på pause. Polypdyret ’Turritopsis dohrnii’ kan snyde døden ved at genstarte sin livscyklus, de hårdføre bjørnedyr kan gå i kryptobiose og sætte livet på stand-by, og bakteriesamfund på havets bund kan overleve millioner af år i slowmotion.

For os mennesker har jagten på evigt liv indtil nu været forgæves. Alverdens sundhedsråd kommer stadig til kort i forsøget på at snyde døden, men vi behøver ikke længere tage kroppens forfald for givet. For flere forskere er begyndt at betragte alderdom som en sygdom og lede efter en kur.

Er vi født til at dø, eller er en livseliksir det næste nye på apotekets hylder? Og er evigt liv overhovedet en drøm eller et mareridt?