BLOOM 2023
Fordærv
Det Unge Akademi
Hvordan ville verden se ud, hvis intet gik i fordærv? Det Unge Akademi kigger fordærvet efter i sømmene fra en kemisk, sundhedsvidenskabelig og sproglig vinkel.
Om det er levende organismer, sociale institutioner eller sågar sproget – alt, der findes, har det med at gå i fordærv.
Alligevel har en stor del af menneskets evolutionshistoriske succes haft at gøre med en fortrinlig evne til at bekæmpe fordærvets opløsende kraft – sygdomme er blevet udryddet, gennemsnitsaldre hævet, civilisationer blevet større.
Men er fordærv altid negativt? Hvordan ville verden se ud, hvis intet gik i fordærv?
Til årets Bloom har vi inviteret fire medlemmer af Det Unge Akademi, som vil kigge fordærvet efter i sømmene.
Fra en kemisk, sundhedsvidenskabelig og lingvistisk vinkel undersøger og nuancerer de vores forståelse af, hvad fordærv er, så det får nye spørgsmål til at melde sig.
For hvilke konsekvenser har det for vores sundhedsvæsen, at vi betragter sygdom, død og fordærv som noget, der for enhver pris må undgås? Kunne det tænkes, at kemisk fordærv er en forudsætning for livet? Og kan sprogets grammatiske fordærv afsløre vigtige indsigter om vores kognition?
Alexandra Brandt Ryborg Jønsson er lektor i Sundhed og Samfund ved Roskilde Universitet. Hun forsker i ulighed i sundhed, sundhedsadfærd, overforbrug og overdiagnostik.
Anton Autzen er lektor i kemi ved Danmarks Tekniske Universitet. Han forsker i meget store molekyler – de såkaldte polymerer – og deres medicinske anvendelse.
Line Burholt Kristensen er lektor i lingvistik ved Københavns Universitet. Hun forsker i grammatik, grammatikforståelse og opmærksomhed på grammatik.
Ordstyrer er Stine Linding Andersen, som er klinisk lektor ved Aalborg Universitet.
Det Unge Akademi er en selvstændig enhed under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og har siden 2011 fungeret som et videnskabeligt forum for unge, talentfulde forskere.