Festival om natur & videnskab
26.—28. maj i Søndermarken

BLOOM 2023

Flagermus

Line Faber

Hvordan navigerer flagermusene rundt i mørket, og hvordan fungerer deres sanseapparat? Tag med på flagermussafari i skumringstimen.

Walk

Wanderlust

Fredag 26.05, 21.30-22.30

Søndermarken bugner af flagermus, og vi skal finde dem.

Oplev en anderledes sansenat i Søndermarken, hør flagermusenes ekkoskrig med avancerede flagermusdetektorer og se det usynlige, når de lokale flagermus jager insekter ved hjælp af ultralyd.

Undervejs fortæller Line Faber om flagermusenes ekkolokalisering og flyveegenskaber

Line Faber er biolog og naturformidler.

Wanderlust er startpunktet for alle vandringer på årets Bloom – find det på kortet. Herfra kan du komme på flagermus-safari, høre om svampenes dybe forhold til træerne og sansernes evolutionære oprindelse. Alle vandringer har plads til 25 gæster og fordeles efter først til mølle-princippet. Vil du sikre dig en plads på forhånd, kan du tilmelde dig i Books & Merch lige ved siden af Wanderlust-punktet. Der er fri entré til hele festivalen.