Festival om natur & videnskab
26.—28. maj i Søndermarken

BLOOM 2023

Et batteridrevet samfund

Kristoffer Szilas

Er fremtiden batteridrevet? Geolog Kristoffer Szilas overvejer i dette tankeeksperiment, om batterier og minedrift kan gøre os uafhængige af fossilt brændstof.

De største løsninger?

Spring

Lørdag 27.05, 17.00-17.15

De er i din lomme, i dit hjem og de får vores verden til at hænge sammen. Siden tidernes morgen har ethvert samfund været bygget på metaller og mineraler. Tidligere satte vi vores lid til flint, jern og kobber, men fundamentet i vores moderne højteknologiske samfund er litium, kobolt, nikkel og andre sjældne metaller. Det er dem, der holder os kørende, gør os genopladelige og har potentialet til at gøre samfundet fossilfrit.

Når Kristoffer Szilas ikke forsker i geologi, bestiger han bjerge. Men til denne talk skal vi ikke nå bjergenes tinder, men i stedet dykke med i grundfjeldets dybeste for måske at finde løsningen på samtidens store forsynings- og bæredygtighedskriser.

For ligesom velstanden på verdensplan stiger, stiger også efterspørgslen på de metalliske og mineralske ressourcer. Og de skal udvindes i miner.

Men er minedrift ikke noget, der hører fortiden til? Mere minedrift medfører geopolitiske dilemmaer og minedrift har ry for at være en beskidt branche, som kan skade lokalmiljøet. Kan det alligevel være den grønne løsning, vi har ledt efter?

Kristoffer Szilas er lektor i geolog ved institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

De største løsninger er en række tankeeksperimenter, hvor forskerne skruer tiden frem og forestiller sig, hvordan verden ville se ud, hvis vi foretog én radikal samfundsændring. Hvad sker der, hvis vi stopper med helt at spise kød, hvis vi afsætter halvdelen af verdens areal til vild natur, eller hvis vi gør os selv til herrer over vejret?