Festival om natur & videnskab
27.—29. maj i Søndermarken

BLOOM 2022

Dinner with...

Michael Broberg Palmgren om planter

Hvordan er det at være en plante? Få videnskabens bedste bud til middag med plantefysiolog Michael Broberg Palmgren.

Dinner with...

Dinner with...

Lørdag 28.05, 18.00-19.00

Har du nogensinde tænkt over, hvordan det mon er at være en plante?

Det har Michael Broberg Palmgren, og få kender deres fascinerende verden så indgående som ham.

Til dette års Bloom festival kan du sidde til bords med Michael Broberg Palmgren, når han præsenterer sin forskning i en mere intim ramme til Blooms nye samtale- og middagskoncept Dinner With.

Sammen med 14 andre middagsgæster får du rig mulighed for at høre om planteforskningens mest banebrydende indsigter og spændende opdagelser. Det er en perspektivrig middag, der giver dig stof til eftertanke – og som måske får dig til at se de planter, du indtager, i et helt nyt lys.

Det kræver ingen særlige kundskaber at deltage i middagen – andet end at man er nysgerrig.

Menuen bliver serveret af Easy Peacy Limone Squeezy, der på kort tid har skabt røre i København med deres håndlavede italienske klassikere tilsat udsøgt æstetisk forståelse og iscenesat skødesløshed.

Der vil blive serveret en snack af bagt og marineret peberfrugt med persille og pinjekerner.

Hovedretten består af tre fadserveringer – en salat med burrata, stegt aubergine, basilikum og oliven, en rigatoni med salsa verde og hasselnødder og en panzanella, som er en toscansk brødsalat med kapers, rødløg, tomater og basilikum.

De fire retter akkompagneres af to glas vin.

Prisen for middagen er 350 kroner. Billet kan købes her.

Køb billet

Michael Broberg Palmgren er professor i plantefysiologi på Københavns Universitet.