Festival om natur & videnskab
26.—28. maj i Søndermarken

BLOOM 2022

Dinner with...

Kim Stanley Robinson om science fiction (udsolgt)

Rummer science fiction nøglen til at forstå klodens fremtid? Få nyt blik for verdens kurs til bords med vor tids største science fiction-forfatter Kim Stanley Robinson.

Dinner with...

Dinner with...

Lørdag 28.05, 18.00-19.00

Er fiktionen et bedre værktøj end videnskabelige modeller og prognoser, når vi skal forestille os verdens gang i den nærmeste fremtid?

Årets litterære hovedtaler Kim Stanley Robinson har i sit forfatterskab udfoldet fremtidsvisioner så gennemresearchede, at han bliver inviteret som ekspert til klimatopmøder som COP26, og forskere i et væld af discipliner spidser ører, når han deler sit perspektiv.

Til dette års Bloom festival kan du sidde til bords med Kim Stanley Robinson, når han taler om sit forfatterskab i en mere intim ramme til Blooms nye samtale- og middagskoncept Dinner with...

Sammen med 14 andre middagsgæster får du rig mulighed for at spørge ind til forfatterens tanker om alt fra science fiction-genrens forestillingskraft til Robinsons perspektiv på klima- og biodiversitetskrisen.

Til middagen bliver du klogere på, hvordan science fiction kan forstås som vor tids realisme.

Det kræver ingen særlige kundskaber at deltage – andet end at man er nysgerrig.

Menuen bliver serveret af Easy Peacy Limone Squeezy, der på kort tid har skabt røre i København med deres håndlavede italienske klassikere tilsat udsøgt æstetisk forståelse og iscenesat skødesløshed.

Der vil blive serveret en snack bestående af bagt og marineret peberfrugt med persille og pinjekerner.

Hovedretten består af tre fadserveringer – en salat med burrata, stegt aubergine, basilikum og oliven, en rigatoni med salsa verde og hasselnødder og en panzanella, som er en toscansk brødsalat med kapers, rødløg, tomater og basilikum.

De fire retter akkompagneres af to glas vin.

Prisen for middagen er 350 kroner.

Dinner with... serveres i teltene ved Kids-området lørdag klokken 18.

Køb billet

Kim Stanley Robinson er en af verdens mest anerkendte science fiction-forfattere, bedst kendt for sin prisbelønnede Mars-trilogi. Hans romaner omhandler menneskets forhold til naturen, klimakrise og økologi. Han er ph.d. i engelsk litteratur fra University of California i San Diego og studerede i 1970’erne under forfatteren Ursula K. Le Guin.

I 2020 udgav han klimaromanen ‘The Ministry for the Future’, og i maj er han aktuel med ‘The High Sierra: A Love Story’ – en stort anlagt fortælling om hans årlige vandringer i den amerikanske Sierra Nevada-bjergkæde.