Festival om natur & videnskab
26.—28. maj i Søndermarken

BLOOM 2023

Blomster

Emma Sofie Timm Aller, Emilia Bergmark & Vild Mad

Hvorfor blomstrer nogle planter? Har de altid gjort det? Og hvordan har blomsternes kulturelle betydning udviklet sig? Lyt med, når en planteforsker, en kunstner og en sanker udfolder tre perspektiver på blomster.

Tankefrø

Sprout

Søndag 28.05, 12.45-13.30

Insekter beruses af deres pollen og nektar, videnskabsfolk fascineres af deres variation og funktion, og digtere inspires af deres skønhed og sårbarhed.

Mennesker og dyrs fascination af blomsterne har eksisteret så længe som blomsterne selv. Men hvor længe er det egentlig? Og hvorfor er der nogle planter, der blomstrer, mens andre ikke gør?

Med blomster udtrykker planten sig fra sin mest overdådige side. Når en plante blomstrer, åbner den sig for en stund og deler ud af sine intense dufte og farver kun for igen at lukke sig og gøre klar til næste blomstring.

Måske er det netop derfor, at blomster i tidens løb er blevet brugt af mennesket til at udtrykke følelser, behov og status, hvilket har skabt grobunden for en blomstrende industri, der har ført til alt fra tulipankriser til høje CO2-aftryk.

Oplev planteforsker Emma Sofie Timm Aller, den blomsterkritiske kunstner Emilia Bergmark og Mikkel-Lau Mikkelsen fra sankeprojektet Vild Mad, når de giver deres perspektiv på blomsternes biologi, æstetik og spiselighed.

Emilia Bergmark er svensk billedkunstner, som arbejder kritisk med forholdet mellem kunst, blomsterindustri og klima. Hun har udstillet på Arken, Malmö Konstmuseum, Kunsthal Møen 44, Galleri Slätten i Malmø, og i 2021 deltog hun i Arkens gruppeudstilling ‘Blomsten i kunsten’ med blomsterværket ‘Narrative Container (Tulipomania)’.

Emma Sofie Timm Aller er postdoc i biologi med speciale i planters epigenetiske evner til at huske og forsvare sig. Denne sommer udkommer hun med podcasten 'Plantejagten', som er støttet af Novo Nordisk Fonden og lavet i samarbejde med Videnskab.dk og Københavns Universitet.

Mikkel-Lau Mikkelsen er sanker og projektleder for sankeinitiativet Vild Mad, der er dedikeret til udforskningen af den vilde, spiselige natur. Vild Mads app er et værktøj til at udforske og spise den vilde natur.