Festival om natur & videnskab
18.—20. juni i Søndermarken

Bloom Under the Oak

Blaue Blume

Koncert

Sæt dig til rette i græsset, når dreamrock-kvartetten Blaue Blume blænder op for det elektroniske lydbillede og afslutter lørdagens program med en magisk koncertoplevelse.

Koncert

Under the Oak

Lørdag 19.06, 21.00-22.00

Inden aftensolen bliver til nattemørkning, indbyder dreamrock-bandet Blaue Blume til koncert i dagens sidste lys. Blaue Blume skaber dramatisk dragende musik med effektfuld synth, insisterende percussion og en betagende falsetvokal.

Det stemningsfulde, elektroniske lydunivers og forsanger Jonas Smiths distinkte vokal er et vedvarende holdepunkt i bandets fortælling og kan følges som en rød tråd fra deres debut ‘Beau and Lorette’ til deres seneste album ‘Bell of Wool’ fra 2019. Her står højtflyvende og pompøse kompositioner som ‘Bombard’ og ‘Vanilla’ side om side med de mere eftertænksomme og luftige ‘Morgensol’, ‘Swimmer’ og ‘Rain Rain’.

Vi kan hverken love morgensol til solnedgang eller garantere regn over Søndermarken – kun en magisk og medrivende koncertoplevelse, inden det sidste lys forsvinder bag egetræer og byens tage.

Blaue Blume består af musikerne Jonas Smith, Søren Buhl Lassen, Robert Jensen Buhl og Buster Jensen.