Festival om natur & videnskab
Celebrating the nature of nature

Velkommen til menneskets tidsalder

Gå på opdagelse i programmet til Bloom School 2021

“Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det.”

Sådan lyder et gammelt ordsprog. Det er ikke mange år siden, vi mennesker ikke kunne forestille os, at vi faktisk kan påvirke vejret. Men det kan vi.

Al forskning peger på, at vores forbrug og udledning af drivhusgasser er godt i gang med at ændre klimaet på Jorden. Faktisk sætter vi mennesker et så stort aftryk på planeten, at forskere mener, vi er ved at bevæge os ind i en ny geologisk tidsalder. Menneskets tidsalder. Her er de stærkeste naturkræfter ikke vulkaner, meteornedslag eller jordskæv. Det er os selv.

Du, jeg og milliarder af mennesker har sammen åbnet et nyt kapitel i planetens historie. Men hvad betyder det for os? Og for planeten og alle de arter, vi deler den med? På Bloom School stiller vi skarpt på klimaforandringer, biodiversitetskrise og rumforskning for at forstå, hvordan vi mennesker påvirker universet, naturen, klimaet og os selv.

Samtidig ser vi frem. For hvis vi selv er den stærkeste naturkraft på planeten, er det også vores handlinger, som kommer til at bestemme, hvordan fremtiden ser ud. Hvordan lever vi bedst op til den rolle og det ansvar, der følger med? Og hvordan skaber vi gode forhold for både os selv og andre arter.

Talks

Menneskets tidsalder

Selvom vi mennesker kun er en parentes i Jordens historie, har vi allerede sat dybe spor. Vi bygger byer, omdirigerer floder og ændrer på sammensætningen af stoffer i atmosfæren. Minik Rosing er geolog og en af de forskere, som mener, at vi mennesker har startet en ny tidsalder. På Bloom School vil han fortælle, hvordan han kan se spor af menneskets adfærd og forbrug i jorden under os, og hvad det betyder for fremtiden, at vi mennesker kan forandre planeten.

Minik Rosing er professor i geologi ved Københavns Universitet og verdenskendt for at opdage, at fotosyntesen fandt sted 300 millioner år tidligere, end man før havde troet.

Naturen i pladsproblemer

Ikke siden dinosaurerne uddøde, har så mange dyrearter været alvorligt truet som i dag. Vi mennesker fylder simpelthen så meget, at naturen ikke længere har plads til at udfolde sig. Naia Morueta-Holme forsker i biodiversitet og vil fortælle om, hvordan vi mennesker har skabt en biodiversitetskrise, og hvad vi kan gøre, for at rette op på naturen igen.

Naia Morueta-Holme er biolog ved Københavns Universitet, hvor hun undersøger, hvordan mennesket påvirker biodiversiteten i både Sydamerikas bjerge og den flade danske natur.

Findes Planet B?

Findes der andre planeter i universet, hvor vi kan opbygge et nyt samfund, hvis Jorden en dag bliver ubeboelig? Hvad kræver det at bo på en planet, hvor tyndekraften, stråling og temperaturen er helt anderledes, end vi er vant til? Det er der mange forskere, som undersøger – en af dem er astrofysiker Christina Toldbo, som har arbejdet på en metode til at gro alger i rummet.

Christina Toldbo er astrofysiker og ph.d.-studerende ved DTU Space og har arbejdet for den den Europæiske Rumfartsorganisation ESA.

Vi er vejret

Isen smelter, vandstanden stiger, og vejret ændrer sig på grund af os. Vi er vejret, men det betyder også, at vi kan bremse den globale opvarmning, hvis vi vil. Men når forskerne i mange år har råbt højt om de katastrofale konsekvenser, hvorfor er det stadig svært for politikere, virksomheder og du og jeg at reducere vores CO2-udslip? Jens Friis Lund forsker i naturressourcer og vil afslutte Bloom School med at fortælle om, hvordan vi hver især skal være med til at stoppe klimaforandringer, og hvordan han som forsker bidrager til klimaaktivisme.

Jens Friis Lund er professor og forsker i, hvordan vi forvalter verdens naturressourcer, og har været med at arrangere Folkets Klimamarch i København for at sætte fokus på klimaforandringer.

Birdsongs

I lydkunstværket ’Birdsongs’ undersøger lydkunstneren Niels Lyhne Løkkegard idéen om, hvad der er naturligt. I kan selv blive en del af den unikke koncert i Søndermarken, som skabes med parabolmikrofoner, som ornitologer bruger til at opfange fuglenes kald. Men i stedet for fuglefløjt skal I vende mikrofonerne indad, og skabe en symfoni af fortryllende, fuglelignende lyde. For er det muligt at observere noget uden at ændre på det?

Niels Lyhne Løkkegaard er lydkunstner og komponist. Han arbejder i krydsfeltet mellem eksperimentalmusik og lydkunst og underviser på Det Rytmiske Musikkonservatorium.

Resten af programmet offentliggøres løbende.